Afleveringsforretning

En afleveringsforretning har til formål at afgøre, om det udførte arbejde har fejl og mangler ved overtagelsen af Jeres nye bolig. Vil I sikre Jer, at alle fejl og mangler påpeges og noteres korrekt ved afleveringsforretningen, er det en fordel at alliere sig med en uvildig byggesagkyndig. 

Hvad er en afleveringsforretning

Formålet med en afleveringsforretning er at afgøre, om det udførte arbejde viser tegn på fejl og/eller mangler, og hvor væsentlige de eventuelle fejl og mangler måtte være. Hvis du ved gennemgangen kan påpege væsentlige fejl og mangler i det udførte arbejde, er det vigtigt, at du afviser afleveringen, da arbejdet dermed ikke er fuldført tilfredsstillende.

Vil du sikre dig, at alle fejl og mangler påpeges og noteres korrekt ved afleveringsforretningen, er det en fordel at alliere sig med en uvildig  byggesagkyndig ved gennemgangen af byggeriet. Den byggesagkyndige vil ligeledes kunne påpege, hvis dele af byggekontrakten ikke er overholdt, eller rådgive dig i tilfælde af en ny afleveringsforretning. Det er den byggesagkyndiges opgave at varetage bygherres interesser.

 

Contractor and builder shaking hands


Hvad skal du være opmærksom på

En afleveringsforretning er juridisk bindende, så det er her, du skal gøre indsigelser, hvis du ikke er tilfreds med det udførte arbejde.  Du bør desuden være opmærksom på, om der i din byggekontrakt fra starten er indskrevet, at bygherren kan kræve dagbøder, hvis tidsfristen for byggeriet overskrides. I det tilfælde er tidspunktet for afleveringsforretningen særlig vigtigt.

Hvis der er tale om småfejl (f.eks. mindre hakker i et inventar, en flise der har fået en skade og skal udskiftes,  og andre uvæsentlige mangler), kan du i princippet acceptere afleveringen og tage byggeriet i brug, hvis du sikrer dig, at der er lavet en skriftlig aftale om, at manglerne udbedres inden for et kort tidsrum (oftest et par uger).

Er der tale om væsentlige fejl og mangler (f.eks. mangler på bad og i køkken, så dette ikke kan tages i brug, manglende installering af VVS, eller problemer med elinstallationer), skal du ikke acceptere afleveringen eller tage byggeriet i brug, før manglerne er udbedret. 

Tager du byggeriet helt eller delvist i brug, før manglerne er udbedret, betyder det i princippet, at du har accepteret afleveringen, ligesom du efterfølgende har svært ved at bevise, om en fejl eller mangel er håndværkerens ansvar, eller om du selv har forårsaget tilstanden ved at tage byggeriet i brug. Det er derfor vigtigt, at du ikke tager byggeriet helt eller delvist i brug, før der har været gennemført en ny afleveringsforretning, hvor de væsentlige fejl og mangler er udbedret tilfredsstillende. 

Når byggeriet er i gang, er det ligeledes entreprenøren og/eller håndværkerne, der har ansvaret for alle dele i byggeprocessen. Det gælder også de materialer, som leveres til byggeriet, og det er derfor entreprenørens og/eller håndværkernes ansvar, hvis byggematerialerne udsættes for tyveri eller hærværk. Det samme er tilfældet, hvis der opstår skader på det udførte arbejde som følge af f.eks. nedbør eller storm. Denne risiko overgår til dig på afleveringstidspunktet, eller når du tager byggeriet i brug.

Har du fået lavet en ordentlig afleveringsforretning, har du også fået lavet en afleveringsprotokol, der beskriver og fotodokumenterer de fejl og mangler der nu måtte være.       I afleveringsprotokollen skal der ligeledes fremstå et økonomisk tilbagehold samt en tidsfrist for afhjælpningen af fejl og mangler.

Har du ikke fået lavet disse aftaler, har entreprenøren stort set frit spil og kan trække tiden meget længe. Derfor skal der foreligge en afleveringsprotokol fra afleveringsforretningen, og har du fået lavet denne korrekt, kan entreprenøren rykkes for udbedring efter udløbsfristen. Overholdes denne frist ikke, kan arbejderne iværksættes for entreprenørs regning, hvis der varsles korrekt herom.

Ovenstående afhænger selvfølgelig af aftalegrundlaget, men dette er den mest almindelige proces for denne type sager.

BYGGERIETS REGLER AB18
AFLEVERINGSFORRETNINGEN
BYGGERIETS REGLER AB FORBRUGER

Følgende er inkluderet i en afleveringsforretning

Afleveringsforretning

Fra 3.995 kr.